Skøn udendørs træning for kvinder

Ved spørgsmål kontakt Charlotte på mail: charlotte@sundheds-huset.dk eller mobil: 49405830

Uanset om din motivation for træning er at være en del af et træningsfællesskab, øget sundhed, vægttab eller noget helt andet, så vil vores udendørs træningshold være et godt valg.

At træningen foregår udendørs giver et ekstra element af velvære - også selvom det regner.

På vores hold bliver du en del af et træningsfællesskab, hvor der er plads til alle uanset niveau. Vi træner primært kondition og styrke og der er garanti for sved på panden og smil på læben. Vi konkurrerer mod os selv og hepper på hinanden, så tag din veninde, søster, nabo eller mor med under armen og kom til skøn udendørs træning for kvinder.

Ca. hver 6. uge er træningen struktureret således, at du får et indblik i dit aktuelle niveau. På den måde vil du kunne følge din udvikling.


Vi træner torsdage kl. 18.35 - 19.30 og lokationen er området med det store klatrestativ på Paarup skole lige ved siden af Sundhedshuset og overfor kirken.
Underviseren er vores fysioterapeut Charlotte. 


Tilmelding og pris:

Du kan vælge enten at betale pr. gang eller du kan købe et klippekort og dermed opnå rabat. Prisen ved køb af et 5-klipskort er 80 kr. pr. gang, mens prisen er 90 kr. pr. gang ved betaling pr. gang.


Tilmelding sker via sms på 49405830 eller på mail: charlotte@sundheds-huset.dk. Det er desuden muligt at tilmelde sig fra gang til gang. 

5-klipskort: skriv en sms eller mail med navn, mailadresse og herefter sender jeg dig en regning på klippekortet til din mail. 

Afregning pr. gang: skriv en sms eller mail med navn og dato på hvornår du vil træne med. Ca. en gang om måneden sender jeg en regning på det antal gange du har været til træning.