Stimulastik®

Stimulastik kommer af ordene stimulation og gymnastik - træning der er skjult bag en masse sjove lege.

I stimulastik er der fokus på børn, forældre og bevægelsesglæde. Det foregår på små aldersopdelte hold, hvor forældrene deltager aktivt sammen med deres børn.

Stimulering af de primære sanser (balancesansen, muskel-ledsansen og følesansen) er en vigtig del af et fundament for en naturlig motorisk udvikling.

Ergoterapeuten instruerer i sjove lege der stimulerer barnets sanser og motorik. Vi opbygger sammen fundamentet for videre udvikling, både sansemotorisk, socialt og intellektuelt.

Du bliver som forælder mere opmærksom på dit barns udvikling.

Stimulastik er for minimennesker fra 2 mdr.-4 år.

 

Hvorfor gå til stimulastik ved Ergobarn

Cecilie er uddannet ergoterapeut, certificeret stimulastikinstruktør, uddannet babysvømningsinstruktør, mor til 2 drenge og har masser af børneerfaring.

Vi har fokus på små hold, da tryghed og nærvær er i højsædet.

Igennem sanselege, der stimulerer de tre primære sanser, lærer dit barn sunde og gode vaner, og det øger barnets selvværd.

Masser af inspiration til forskellige lege, som styrker barnets sansemotorik og udvikling.

Du får grundig instruktion og lærer at udføre de sjove lege, så de nemt kan overføres til hjemmet, så du kan understøtte og fremme dit barns udvikling.

Det er gode og sjove oplevelser som styrker jeres bånd.


Mødregruppe

Vi tilbyder et skræddersyet, personligt forløb til dig og din mødregruppe (min. 4 pers.)
Vi anbefaler at holdet løber over 8 uger, men kan tilpasse det efter jeres behov og ønsker.

 

Fædre tumlen

Far er stærk, ekstra vild og glad for at tumle. Vi har fokus på at bruge fars ekstra stærke kræfter og energi. Vi får sved på panden samtidig med at vi styrker barnets motoriske udvikling.

 

Se hold, tider og tilmeld dig på https://system.easypractice.net/overview/ergobarn

 

Vi glæder os til en masse sjove og sanselige timer :) 

 

Vil du gerne vide mere og have små fif til din hverdag, så læs mere på ergobarn.dk eller følg Ergobarn på Facebook og Instagram