Benjamins historie

Fortalt af Sara, mor til Benjamin

Vi havde en dreng, der kunne græde/skrige umiddelbart uden grund. Han havde også en klar favoritside, samt lavede en flitsbue med ryggen. Især når vi bar ham rundt lænede han sig helt tilbage med ryggen og nakken.

Vi snakkede løbende med vores sundhedsplejerske omkring det med, at han nogle gange græd uden en grund, og da hun jo havde set, at han havde en favoritside, anbefalede hun, at vi prøvede behandling hos en kiropraktor.

Som mor vil man jo gerne have behandling til sit barn hurtigst muligt, så jeg fandt Sundhedshuset i Paarup, som kunne give mig en tid samme eftermiddag og det var jo bare en lettelse!Vi kom derhen til nogle lækre nye lokaler og faciliteter, nem og gratis parkering, og blev taget imod af nogle rigtig flinke ansatte og den kiropraktor vi skulle have; Karin.

Hun tog os fra start alvorligt, spurgte indtil alt omkring vores dreng og lyttede til alle de ting vi havde observeret. Vi troede f.eks. at vi havde en stærk dreng, der ville følge med i det hele, når vi bar ham og han lænede sig tilbage. Vi fik så at vide af Karin, at det IKKE var en god ting, og at det faktisk var fordi han spændte i ryggen/nakken.

Behandlingen var vi generelt meget trygge ved. Vi fik forklaret ALT der foregik, så vi vidste hvad hun gjorde ved vores lille pus, og det var virkelig rart. Hun var så sød ved vores lille dreng, ikke som han var en patient, og det gjorde at vi havde fuld tillid til hende og behandlingen. Man kunne mærke, at hun virkelig bekymrede sig om, at han havde det godt.
Vi fik en masse øvelser med hjem, og vi fik dem vist inden, så vi var klædt så godt på som muligt til at udføre dem korrekt. Der var samtidig ingen sukkende miner, når vi stillede mange og evt. "dumme" spørgsmål, og vi fik vist øvelser så mange gange, der var brug for det.

Vi har nu, efter 3 behandlinger og hjemmeøvelser en dreng uden favoritside, uden ekstra baldefold og skæv baldesprække, som ikke længere spænder i hele ryggen og nakken som en flitsbue.

Til slut vil jeg nævne, at da vi startede behandlingen, spurgte vi Karin, om vi også skulle starte hos deres zoneterapeut, da han også havde luft i maven og vi ikke vidste om det var med at gøre ham ulykkelig. Hun anbefalede, at vi gjorde behandlingen hos hende færdig først og så se om behovet var der, hvis vi havde det godt med det. Vi er nu næsten færdige med behandlingen hos hende, og har en veltilfreds lille dreng, der ikke har brug for zoneterapi. Dette beviser, at det der skrives på deres hjemmeside passer - at det er patienten der er i centrum hos dem. For de kunne nemt have udnyttet, at man som bekymrede forældre selv spurgte ind til at starte til yderligere behandling hos dem, men der blev i stedet oprigtigt set på hvad der var bedst for os.

 

Så alt i alt en klar anbefaling herfra!

Sara, mor til Benjamin