Bestil din tid til akupunktur i dag på tlf.:  40 44 29 30 (Susi direkte)

eller skrive til mail: susi@helseklinikken-aarup.dk

Det er desværre ikke muligt, at online-booke tid til akupunktur, da jeg gerne først lige vil høre, hvad dit problem er. Dermed kan jeg bedre vurdere, om jeg kan hjælpe dig.

 

V/ Akupunktør, fysiurgisk massør og kostterapeut Susi Marie Lassen

 

Hvad vil mine klienter gerne behandles for med akupunktur?

- Problemer med fordøjelsen som irritabel tarm, forstoppelse, diarré, mavesmerter, oppustet mave osv.

- PMS - uregelmæssig menstruation, brystspænding, irritabilitet osv.

- Vægttab

- Ødem

- Manglende energi

- Hovedpine/migræne

- Leddegigt

- Allergi, eksem, kløe

- Bihulebetændelse

- Følelsen af en klump i halsen

- Følelsen af sommerfugle i maven eller let til nervøsitet

- Søvnløshed

- Graviditetskvalme

- Forskellige smerter i bevægapparatet

- Skuldre- og nakkespændinger

Hvis du er i tvivl, om akupunktur kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt.

 

Hvad er akupunktur, og hvad kan det gøre for dig?

Akupunktur er behandling med helt tynde nåle, som stikkes i bestemte akupunkturpunkter på kroppen. Disse punkter ligger på såkaldte meridianbaner, der dækker hele kroppen. Ved at stikke nåle i disse punkter i forskellige kombinationer, kan man stimulere kroppen til at genoprette ubalancer. Ubalancer har vi alle. Det kan være problemer med fordøjelsen, allergi, hovedpine osv.

Akupunktur arbejder med begreberne Yin og Yang, der helst skal være i balance, for at man kan være rask. Akupunktur, som er en del af den kinesiske medicin, kigger på mennesket som en helhed. Det betyder, at du godt kan blive behandlet for hovedpine, men akupunktøren vil også spørge ind til din fordøjelse, da noget hovedpine kan komme fra mave- og tarmsystemet. Du kan ligeledes blive spurgt, om du har varmefornemmelse i hovedet eller ringen for ørene i forbindelse med hovedpine. Kinesisk medicin leder efter symptomer og mønstre, der kan afsløre, hvor dine ubalancer er. Derfor kan det nogen gange virke som underlige spørgsmål, eller du kan opleve, at akupunktøren ved, at du med de ting, du har svaret på sandsynligvis har svamp i neglene på storetæerne.

Udover Yin og Yang arbejder kinesisk medicin med begrebet Qi. Det er den energi, som gør os levende, og er vores drivkraft. Der kan være for meget Qi, der kan være for lidt, eller den kan være blokeret. Dette giver føromtalte ubalancer.

Der findes også andre måder, at påvirke vores Qi på. Jeg bruger for eksempel massage samt cupping og gua sha, der også er former for massage. Derudover anvender jeg infrarøde lamper på bestemte punkter under behandlingen, hvis det kan gavne dig.

 

Hvilke sygdomme/ubalancer kan behandles?

Ifølge WHO - Verdens sundheds organisationen er det muligt, at behandle disse former for sygdomme (ubalancer):

- Gigtsygdomme i muskler og led

- Hovedpine og migræne

- Menstruationsproblemer

- Fordøjelsesproblermer eller mave- og tarmlidelser

- Bihulebetændelse

- Eksem

- Forhøjet blodtryk

- Problemer med kredsløbet

- Lidelser i f.eks. ører, øjne, næse eller mund

- Immunsygdomme

- Hormonelle problemer

- Diverse smerter i bevægeapparatet

 

Hvordan foregår en behandling?

Selve behandlingen foregår ved, at jeg interviewer dig. Du fortæller om dine ubalancer eller symptomer, og jeg stiller uddybende spørgsmål. Jeg vil også spørge ind til din kost, og komme med forslag til eventuelle ændringer, hvis dette er hensigtsmæssigt.

Jeg kigger også på din tunge, da den via form, farve, fugtighed, belægning osv. kan hjælpe med at afsløre dine ubalancer. Desuden mærker jeg din puls på begge dine håndled, da der også her er information om, hvad du fejler.

Når disse tre ting er på plads, bliver du lagt til rette på briksen. Jeg isætter nålene. Antal kan variere meget, men ligger mellem 3 og 10. Du ligger med nåle og eventuelt infrarød varme på forskellige dele af kroppen som for eksempel fødder eller mave.

 

Gør akupunktur ondt?

Dette er meget individuelt. Nogen mærker stort set intet, andre mærker noget. Det kan selvfølgelig stikke lidt, men det er kun helt kort under selve stikket, der bliver gjort meget hurtigt. Når nålene sidder i, gør det ikke ondt længere. Du kan dog på nogle punkter mærke, at nålen "arbejder" eller det kan snurre lidt.

 

Hvor mange behandlinger skal du forvente, inden det hjælper?

Som med megen anden behandling, som for eksempel massage, er det en rigtig god idé, at komme ofte i starten, for så derefter at sætte hyppigheden ned. Afhængig af hvad du fejler, og hvor længe du har været syg eller haft ubalancen, skal du nok regne med at der skal bruges minimum én behandling pr. uge eller gerne to i starten. Herefter måske én gang pr. uge, og til sidst kan behandlingen stoppe eller fortsætte for eksempel én gang pr. måned.

Men der er stor forskel på hvert enkelt menneske, ligesom der er stor forskel på, hvor længe du har gået med problemet. Akupunktur er ikke magi! Akupunktur er behandling. Så du må ikke forvente, at én behandling kan løse 30 års sygdom. Men i nogle tilfælde kan der godt ses 80% reduktion i smerter på for eksempel leddegigt på bare én behandling, som herefter skal holdes ved lige.

 

Praktisk info:

Der er selvfølgelig mulighed for, at købe gavekort til dem, du holder af.

Der betales efter endt behandling kontant eller via MobilePay.

Du skal selv medbringe et lagen OG et håndklæde til behandling.

 

Priser (gældende indtil 30/6-2020): 

Afhængigt af dit problem kan jeg vurdere, at der er brug for en længere konsultation første gang. Denne første konultation varer ca. 90 min., og koster kr. 695,-.

Herefter varer en behandling ca. 60 min. og koster kr. 495,-.