Fertilitet og fysioterapi - øg din fertilitet på en blid måde

v/ fysioterapeut Charlotte Ebsen, charlotte@sundheds-huset.dk
Bestil din tid i dag på 66 16 07 07 eller via vores online booking

I Danmark er det næsten 20% af alle par, som oplever, at graviditet desværre ikke indtræffer inden for et år. Herhjemme er der tradition for at tilbyde medicinsk og operationel behandling for barnløshed, men hvad nu, hvis man kan gøre noget andet eller noget mere, som øger fertiliteten og samtidig er langt mindre indgribende for parrene?

Fertilitetsfremmende fysioterapi kan ifølge flere undersøgelser øge en kvindes chance for at blive gravid på naturlig vis. Behandlingen har til formål at optimere forholdene i kroppen og således kan fertilitetsfremmende fysioterapi også bedre chancerne for, at en medicinsk behandling resulterer i en graviditet. 

I Tjekkiet er den første behandling, infertile kvinder tilbydes fysioterapi og det er også i Tjekkiet, at der er lavet den bedste forskning på området. Studier herfra indikerer, at fysioterapi efter Ludmilla Mojzisova metoden kan øge chancerne for naturlig graviditet hos infertile med op mod 30%.

Hvad kan fysioterapeutisk fertilitetsbehandling hjælpe dig med?

Opgørelser viser, at man ikke kender årsagen til barnløsheden hos 10-15% af alle infertile par. Man formoder dog, at hos ca. en tredjedel af alle infertile par findes årsagen hos kvinden, hos en tredjedel findes den hos manden og hos den sidste tredjedel findes årsagen hos begge parter.

Hvis man kigger på kvinderne, så kan årsagerne til kvindelig infertilitet være mange. Kvindelig infertilitet kan inddeles i tre hovedgrupper: Hormonel infertilitet (40%), mekanisk infertilitet (40%) og uforklarlig infertilitet (20%). Mekanisk infertilitet betyder, at et eller andet strukturelt i kroppen gør, at en graviditet enten ikke kan ske eller ikke kan gennemføres. Dette kan eks. være forårsaget af:

  • traumer (f.eks. fald- eller færdselsulykker)
  • uhensigtsmæssig kropsholdning
  • arvæv efter infektioner i mave- og underlivet (eks. ved endometriose, kroniske tarmlidelser, efter klamydia, urinvejsi- og maveinfektioner)
  • arvæv efter operationer i mave- og underlivet (eks. efter kejsersnit, blindtarmsbetændelse, graviditet udenfor livmoderen)
  • nedsat bevægelighed i rygsøjle og/eller bækkenled

Formålet med fysioterapeutisk fertilitetsbehandling er, at optimere forholdene for de reproduktive organer via god blodgennemstrømning og god bevægelighed. De reproduktive organer er muskler, som skal kunne bevæge sig på bestemte måder på helt specifikke tidspunkter i kvindens cyklus. Er der eks. arvæv, spændinger eller andre faktorer, som forhindrer dette, så bliver betingelserne for at opnå graviditet dårligere og det er især her, at det giver god mening at prøve fysioterapi enten alene, i kombination med den fertilitetsbehandling som du allerede er i gang med eller som forberedelse til den fertilitetsbehandling du skal i gang med.

Fertilitetsfremmende fysioterapi vil eks. være:

  • mobilisering for at opnå fri bevægelighed i rygsøjlen og bækkenleddene
  • arbejde med at optimere muskelbalancen via øvelser
  • øge blodgennemstrømningen i underlivet via øvelser
  • løsne arvæv, så der er fri bevægelighed i og omkring de reproduktive organer

Al manuel behandling foregår udefra - dvs. at det ikke er indvendig behandling.

Hvordan foregår behandlingen?

Den første konsultation starter altid med en samtale og en undersøgelse. Her er målet at finde frem til, hvor problematikken kan være, at få lavet en plan for behandlingen og at få igangsat denne plan. Planen vil som oftest bestå af øvelser og vejledning evt i kombination med mobilisering og/eller bløddelsbehandling (massage).

Kontakt endelig Charlotte ved spørgsmål.
Book online her eller på telefon 66160707.


Hvad koster fertilitetsfysioterapi?

Du kan se alle vores priser her.

 

https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQOpgl8o0AxZTFsLg7iWHvlWvv0L0aTbWFz22rEpEVq7h61DD5YtQ