Hvordan føles bækkensmerter?

Bækkensmerter kan minde meget om de smerter man oplever, når man har ondt i lænden. Ofte vil man dog opleve, at smerterne sidder mere til den ene side. Smerter til bækkenledene kan også giver symptomer i den øvre del af balden og i benet. Udstrålingen til benet vil i langt i fleste tilfælde stamme fra spændinger i muskler og led i lænd/bækkenområdet.
Bækkensmerter mærkes særligt i situationer, hvor man skal rejse sig fra siddende eller lave foroverbøjning fx når man tager sko og strømper på.

Hvem får bækkensmerter?

Alle kan få bækkensmerter. En gruppe som er særligt disponeret er gravide. Ofte siges det, at man får bækkenløsningen, men faktisk drejer det sig om spændinger i selve bækkenleddene og de omkringliggende strukturer, så altså nærmere bækkenlåsning end bækkenløsning. Om man er gravid eller ej, så er anbefalingen, at man holder sig aktiv.

Behandling af bækkensmerter

Behandlingen af bækkensmerter vil være rettet mod at normalisere bevægeligheden af bækkenleddene samt afspænding af muskulatur. Har man haft gentagende gener i området, kan øvelser være en god idé.

Bækkensmerter efter graviditet

I klinikken ser vi ofter kvinder, der oplever bækkensmerter længe efter deres gravidtet. Det kan være flere år siden, de har været gravide. Det er en misforstået opfattelse, at det er forventeligt, at det nok skal gøre lidt ondt eller kunne mærkes i bækkenet efter graviditeter. En kiropraktisk behandling af bækkensmerter er ofte det der kan give dig fornemmelse af, at der er noget at gøre. Har du døjet med bækkensmerterne i mange år, vejledes du også i hvordan, vi kan styrke kroppen, så smerter ikke kommer igen.