"Så kunne Sanne redde os igen! Min datter på knap 5 måneder havde gennem nogle uger været pylret, havde svært ved at ligge selv - som hun ellers er god til. Hun blev ked af det når vi vendte hende fra maveliggende og ville af og til, ikke spise fra mit ene bryst. Hun hang også lidt med hovedet når hun lå på maven. Jeg tilskrev det meste af det et tigerspring, for hun var i fuld gang med at lære en masse nyt. Men da det så blev mere udtalt at hun ikke ville spise fra den ene side tænkte jeg det var tid til at få fat på Sanne. Sanne fandt låsninger i brystryggen og da de var klaret lagde hun sig igen i den fine bue på maven som hun har gjort tidligere. Foruden låsningerne i brystryggen var der lidt sejhed i det ene bækkenled, en lidt stram arm og en lille smule i nakken. Da jeg kom hjem med min datter lå hun igen fint selv, ikke længere pylret. Glad og tilfreds - og det bedste - sover igen roligt om natten og har ikke brug for sutten mellem amningerne. Tak Sanne - næste gang kommer jeg hurtigere."