Ergoterapi i børnehøjde
Fra første samtale, vil der blive taget udgangspunkt i det enkelte barn og familie. Vi tilrettelægger sammen et peronligt forløb, ud fra jeres ønsker, mål og behov, for at skabe trivsel i en meningsfyldt hverdag for jeres barn og familie.
Konsultationerne kan inkludere undersøgelse af det mundmotoriske, herunder stramt tungebånd, stramt læbebånd og stramme kindbånd udfra Orofacial Myofunktionel Terapi (OMFT). Derudover kan det neurologiske fundament undersøges, hvor der kan laves test af primitive reflekser eller en undersøgelse af den sensoriske bearbejdning.
Vi tilbyder ligeledes individuel sansemotorisk vejledning.
Er du i tvivl om hvilke der passer jer? Så kontakt mig gerne til en uforpligtende snak, på 28142627.
Sensorisk undersøgelse
Den sensoriske undersøgelse inkl. rapport og opfølgning. Der skal afsættes 3-4 konsultationer a 60 min., til interview, test/observation og opfølgning samt evaluering.
Undersøgelse af primitive reflekser
Undersøgelse af primitive reflekser inkl. træningsprogram samt instruktion.
Der kan tilbydes en gentest hvor de primitive reflekser undersøges igen, for at måle fremskridt. Der vil evt. blive udleveret nye øvelser.
Det er muligt at lave undersøgelse af både voksen og barn samtidig.
OMFT forløb
Baby OMFT forløb 0-2 år, a 3 sessioner
Mini OMFT forløb 2-4 år, a 5 sessioner
Junior OMFT forløb 4-12 år, a 9 sessioner
OMFT forløb 12-100 år, a 12 sessioner
Mundmotorisk undersøgelse
Konsultation hvor der laves en mundmotorisk vurdering, herunder undersøges der for stramt tungebånd samt stramt læbebånd og stramme kindbånd. Der laves en funktionel vurdering og og der undersøges for spiseudfordringer samt talevanskeligheder. Der arbejdes ud fra OMFT principperne samt ud fra de Nationale Kliniske Retningslinjer om brug af TABBY, for vurdering af stramt tungebånd ved babyer.
Træningsøvelser og vejledning gives.
Tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeut og andre behandlere
I Sundheds-huset lægger vi stor vægt på det tværfaglige samarbejde mellem alle husets behandlere. Derfor kan du altid være sikker på, at vi henviser dig til den fagperson, der bedst kan hjælpe dig i netop din situation.
Hvis dit barn skal i OMFT forløb, har vi samlet de relevante faggrupper til at hjælpe jer igennem fra start til slut, før og efter et evt. "klip". Vi kan både tilbyde kropsbehandling, arbejde med primitive reflekser, arbejde med OMFT samt ammevejledning og spisevejledning.
Holdtræning for 3-5 årige
Der tilbydes holdtræning for børn fra 3-5 år, det er små hold med fokus på nærvær og sjov, læring og tid til råd og vejledning ved behov.
Læs mere her
Passer dit barn ikke helt i intervallet, så kontakt os gerne for at høre om vi kan finde en løsning.
Priser
Se priser på ergoterapi her eller book din aftale allerede nu online