Charlotte Ebsen Fysioterapeut, tlf. 49405830
Tlf. 49405830Email charlotte@sundheds-huset.dk
Fysioterapeut uddannet fra Fysioterapeutskolen i Odense i 2005.
Gennem næsten 10 års erfaring fra Sano i Middelfart, som er et af gigtforeningens behandlingssteder har jeg stor viden indenfor det reumatologiske område, som omfatter alle former for gigtsygdomme/-lidelser samt akutte og kroniske rygproblemer. Da mennesker med gigt- og ryglidelser ofte har et komplekst symptombillede ved jeg, hvor vigtigt det er at kigge på det hele menneske. Derfor lægger jeg vægt på at være grundig i min undersøgelse og hele tiden holde mig for øje, hvordan effekten af behandlingen er og justere derudfra. Dvs, at behandlingen altid tager udgangspunkt i, hvordan det er gået siden sidst.
Jeg har efteruddannelse indenfor akupunktur og har god erfaring i at bruge dette redskab som smertelindring i kombination med træningen. Især har jeg opnået gode resultater ift. spændingshovedpine og migræne, rygsmerter samt gigtsmerter i knæene.
Foruden akupunktur, har jeg taget flere andre kurser:
- Moderne smertevidenskab
- McKenzie strategi ryg og nakke
- Dynamisk stabilitet lænd og nakke
- Skulderkursus
- Fertilitetskurser (læs mere her)
- Bækkenets biomekanik
- Kejsersnit
- Bækkenbund og rectus diastase (delte mavemuskler)
- Behandling af bindevæv
- Fodtræning
- Supersole (fremstilling af special tilpassede såler)
Jeg har altid arbejdet tværfagligt og anser det for vigtigt at vide, hvor mine egne og mine kollegaers kompetencer er i forhold til at kunne give den bedste behandling. Eksempelvis har jeg et tæt samarbejde med vores kiropraktorer.
For mig er samarbejde og tillid to vigtige nøgleord i mødet med patienten og jeg vil gerne hjælpe dig med at hjælpe dig selv. For at vi kan opnå et godt resultat er det vigtigt, at du selv er indstillet på at yde en indsats. Sagt på en anden måde:
If you want a change, make a change (hvis noget skal forandres, så lav en forandring)
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Jeg kan hjælpe dig med mange akutte og kroniske problematikker i bevægeapparatet som fx. giver følgende symptomer:
- Akutte opståede smerter i lænden, evt. med udstråling ud i balden eller ned i benet
- Kroniske ryg- og nakkesmerter
- Skuldersmerter
- Migræne og spændingshovedpine
- Bækkensmerter, eks. i forbindelse med graviditet
- Ondt i fødderne
- Ondt i knæene
- Ondt i hofterne
- Manglende bevægelse i et eller flere led
- Genoptræning efter operation eller eks. fraktur
- Træning og behandling af graviditetsrelaterede smerter
- Genoptræning efter fødsel
- Nedsat balance
- Dårlig gangfunktion
Læs mere om hvad fysioterapi er her
Hvem er jeg?
Jeg er uddannet professionsbachelor i fysioterapi fra Fysioterapeutskolen i Odense i 2005. Efter jeg blev uddannet, arbejdede jeg kortvarigt på en klinik i Ringe og ved Odense Kommune. Herefter blev jeg efter et kort vikariat tilbudt en fast stilling på Sano i Middelfart, som er et af Gigtforeningens behandlingssteder. Herfra har jeg næsten 10 års erfaring og et stort kendskab til problematikker i hele kroppen.
Jeg er utrolig glad for at jeg har taget springet ud i livet som selvstændig og jeg har været med her i Sundhedshuset fra vi åbnede i oktober 2015. I min tid her i Sundhedshuset har jeg brugt meget tid på at dygtiggøre mig indenfor graviditetsrelaterede bækkensmerter og jeg tilbyder bl.a. gravid- og efterfødselshold.
Privat er jeg kæreste med Jeppe og har to børn, Karl fra 2011 og Andrea fra 2014.