En smidig, stabil og stærk ryg er som et godt fundament i huset

v/ fysioterapeut Charlotte Ebsen, charlotte@sundheds-huset.dk, mobil 49405830


Sundhedshusets ryghold er holdtræning med et individuelt fokus. Der er fokus på kvaliteten i træningen - det handler om at udføre øvelserne rigtigt - ikke om hvor mange gentagelser vi kan nå.

Holdet henvender sig til dig, hvis du har ondt i ryggen eller ønsker at forebygge rygsmerter via en stærk ryg og mave. Træningen vil have stort fokus på stabiliteten i ryggen, hvor det er den dybe muskulatur i ryg og mave, der er vigtig. Desuden er der fokus på styrke i ryggen og kroppens generelle smidighed, idet for stramt bindevæv i kroppen, kan betyde at der ikke er fri bevægelighed i ryggen. Holdet vil give dig en god kropsfornemmelse og mange forundres over, hvor stor en koncentration øvelserne kræver.

Vi bruger en træningsredskaber til en del af øvelserne. Bl.a. træner vi med store og små bolde, med foamroller og elastikker.

Det anbefales at supplere holdtræningen med nogle øvelser hjemme, så du ialt træner ryggen 2-3 gange om ugen.

Du kan starte på holdet så snart du har været til forundersøgelse hos vores fysioterapeut Charlotte. Alle øvelser tilpasses den enkelte, så alle får noget ud af at deltage.

Er du i tvivl om holdet er noget for dig eller har du andre spørgsmål, så kontakt Charlotte på mail eller på 49405830. 

 

Praktiske oplysninger:

Vi træner mandag kl. 13-13.55

Rygholdet koster 125 kr. pr. gang. Holdet foregår som drop in (med tilmelding) og du betaler dermed kun for de gange du kommer.

Er du aktivt medlem af Sygeforsikring "danmark", kan du se hvordan du er dækket via dette link.


Tilmelding og tilskudsmuligheder:

Tilmelding sker via vores online-booking. Du skal tilmelde dig en af nedenstående 2 muligheder. Tilmelding til forundersøgelsen fungerer samtidig som tilmelding til holdet. Når du har fået en bekræftelse af tiden, så har du en plads. HUSK at skrive i kommentarfeltet, at du ønsker at tilmelde dig rygholdet. Er der ingen tider der passer dig, så kontakt mig via mail og så finder vi en tid.
Er du aktivt medlem af "danmark" giver de tilskud til forundersøgelsen.

1) "Forundersøgelse til ryghold", hvor du introduceres til nogle basale principper, som øvelserne på rygholdet kræver. Derudover undersøges der for, hvor der skal sættes ind ift netop DIT rygproblem. På den måde kan du målrette din træning derhjemme og dermed optimere din træningsindsats.

2) "Forundersøgelse til ryghold + 20-25 minutters massage" Går du og tænker, at du godt lige kunne trænge til en god gang massage er det muligt at booke dette samtidig med forundersøgelsen til en ekstra god pris, nemlig 400 kr ialt. Normalprisen er 200 kr + 310 kr. - du sparer altså 110 kr. 

Der er max. 9 pladser på holdet. Dette for at jeg kan nå rundt til alle og sikre at øvelserne udføres korrekt med god kvalitet.

Ved spørgsmål kontakt Charlotte på telefon: 49405830 eller på mail: charlotte@sundheds-huset.dk

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem