Amning, stramt tungebånd og sutteteknik

Et stramt tungebånd kan være årsag til, at din baby kan have svært ved at få fat om brystet. Dog er det ikke altid hele årsagen, selvom der i den seneste tid er kommet meget fokus på et stramt tungebund, er det ofte en del af en større problemstilling.
De muskler baby skal bruge for at sutte ordentligt er tæt forbundne med hvirvlerne i nakken. Det betyder at låsninger i nakken kan medføre at musklerne er for stramme og det derfor er ikke er muligt for baby at få lavet det vakuum under suget der skal til.  Det kan også betyde at baby ikke kan åbne munden nok til at få ordentlig fat.  Det er afgørende at baby har en god sutteteknik for at moderens mælkeproduktion stimuleres tilstrækkeligt.

Nogle af udfordringerne ved amningen kan være at:
Mor oplever smerte/sår ved brystvorterne (det skal ikke gøre ondt at amme!)
Baby ligger i flitsbue med hele kroppen
Baby har svært ved at tage fat om brystet og går til og fra

Babyer med nogle af ovennævnte problemer kan ofte virke sultne og vil ligge ved brystet hele tiden. Det kan føre til at moderen fejlagtigt tror problemet er, at hun ikke har nok mælk til baby, og vælger måske at droppe amningen eller supplere med modermælkserstatning, hvilket hurtigt kan føre til en nedadgående spiral i at få amningen til at lykkes.   
Amning kræver tid, ro og tålmodighed samt opbakning fra omgivelserne. Vi ved dog, at det ikke altid er moderens manglende vilje til at amme eller mangel på mælk, der er årsagen til, at det ikke går som ønsket.


Selvom det kan virke som et større projekt at få amningen op at køre er det virkelig værd at kæmpe for, da modermælk bl.a.:
Indeholder antistoffer fra moderen mod sygdomme hun har haft
Sikrer at baby får nye antistoffer mod de bakterier som moderen udsættes for
Mindsker risikoen for mellemørebetændelse
Giver en bedre sammensætning af tarmbakterier og dermed mindre maveproblemer
Mindsker risikoen for allergi
Giver bedre hånd-øje koordination
Nedsætter risikoen for overvægt
Giver bedre mundmotorik

Oplever du og din baby nogle af ovenstående udfordringer, kan vi som babykiropraktorer med den erfaring vi har vurdere om disse skyldes låsninger eller spændinger hos din baby. Vi ved hvad amningen kan betyde for din babys trivsel, og sætter en stor ære i at kunne hjælpe dig og din baby til at etablere en god amning.